- Home
- Hvad er en VPN? Fordelene ved en VPN | ExpressVPN
Hvad er en VPN?
En VPN, eller Virtual Private Network, er en sikker tunnel mellem din enhed og internettet. VPN'er kan beskytte din online trafik fra udspionering, indblanding og censur.
VPN forklaret på få sekunder
Denne video er tekstet på forskellige sprog. Skift til dit sprog ved at vælge tandhjulsikonet og derefter "Undertekster/CC" for at åbne sprogmenuen.
Et VPN (virtuelt privat netværk) er den letteste og mest effektive måde at beskytte din internettrafik på og holde din identitet privat online. Når du opretter forbindelse til en sikker VPN-server, går din internettrafik gennem en krypteret tunnel, som ingen kan se ind i. Dermed er den skjult for bl.a. hackere, regeringer og din internetudbyder.
Forbrugerne bruger VPN’er til at holde sine online aktiviteter private og sikre, så de kan nyde en internetoplevelse uden indblanding udefra.
Virksomheder bruger VPN'er til at forbinde medarbejdere, der befinder sig forskellige steder, som om de alle bruger det samme lokale netværk på et centralkontor, dog med færre fordele for enkeltpersoner end en personlig VPN.
Fordele ved en VPN
Skift din placering
En VPN ændrer din IP-adresse, det unikke nummer, der identificerer dig og din placering i verden. Denne nye IP-adresse får det til at se ud som om, at du befinder dig på det sted, du vælger at oprette forbindelse til. Det kan f.eks. være Storbritannien, Tyskland, Canada, Japan eller stort set et hvilket som helst land, hvis VPN-tjenesten har servere der.
Beskyt dit privatliv
Ændring af din IP-adresse med en VPN hjælper med at beskytte din identitet mod websteder, apps og tjenester, der kan spore dig. Gode VPN'er bruger også stærk kryptering, der forhindrer din internetudbyder, mobilselskab og alle andre nysgerrige øjne i at se din aktivitet.
Øg din sikkerhed
En VPN beskytter dig mod mange forskellige sikkerhedsbrud. Det gælder bl.a. packet sniffing, ubeskyttede wi-fi-netværk og man-in-the-middle-angreb. Rejsende, fjernarbejdere og alle andre brugere, der er på farten, bruger en VPN, når de forbinder til et upålideligt netværk som f.eks. gratis offentlige wi-fi-netværk.
Hvornår skal jeg bruge en VPN?
Hvis databeskyttelse er vigtig for dig, skal du bruge en VPN, hver gang du opretter forbindelse til internettet. En VPN-app kører i baggrunden på din enhed, så den ikke kommer i vejen, uanset hvad du laver online. Det gælder både, når du søger, chatter, spiller, downloader osv. Det giver ro i sindet at vide, at dit privatliv altid er beskyttet.
Her kan du se nogle eksempler på situationer, hvor en VPN er særlig nyttig:
Når du rejser
Du behøver ikke ændre den måde, du bruger internettet på, når du rejser ud i verden. Når du bruger en VPN, kan du gå online lige så sikkert og privat, som hvis du var i dit hjemland.
Når du slapper af
Nyd din fritid uden diverse begrænsninger fra din internetudbyder eller på lokale wi-fi-netværk. Uanset hvad du kan lide at lave online, kan du gøre det med ro i sindet.
Når du bruger offentligt wi-fi
Dine personlige oplysninger er mere udsatte, når du opretter forbindelse til offentlige wi-fi-hotspots som f.eks. på caféer, i lufthavne og parker. En VPN beskytter dine enheder med stærk kryptering.
Når du gamer
Spil sammen med venner i andre lande, beskyt dig selv mod DDoS-angreb, og reducer ping og forsinkelser ved at oprette forbindelse til en VPN-server, der er tættere på spilserveren.
Når du deler filer
P2P-fildeling betyder normalt, at fremmede kan se din IP-adresse og muligvis spore dine downloads. En VPN skjuler din IP-adresse, så du kan downloade med større anonymitet.
Når du shopper
Nogle onlineshops viser forskellige priser for folk i forskellige lande. Med en VPN kan du finde de bedste tilbud i verden, uanset hvor du shopper fra.
Hvordan fungerer en VPN?
Det er lettere at forstå, hvordan en VPN fungerer, når du ved, hvordan din internetforbindelse fungerer uden.
Uden en VPN
Når du åbner et websted uden VPN, opretter du forbindelse til dette websted via din internetudbyder (også kaldet ISP). Internetudbyderen tildeler dig en unik IP-adresse, som kan bruges til at identificere dig på webstedet. Da din internetudbyder håndterer og dirigerer al din trafik, kan udbyderen se, hvilke websteder du besøger, og din aktivitet er knyttet til dig ved hjælp af den unikke IP-adresse.
Med en VPN
Når du opretter forbindelse til internettet med en VPN, opretter VPN-appen på din enhed (også kaldet en VPN-klienten) en sikker forbindelse med en VPN-server. Din trafik passerer stadig gennem din internetudbyder, men din internetudbyder kan ikke længere læse den eller se dens endelige destination. De websteder, du besøger, kan ikke længere se din oprindelige IP-adresse. De kan kun se IP-adressen på VPN-serveren, som deles af mange andre brugere og ændres regelmæssigt.
Ikke forbundet
Forbundent
Her er flere nøglebegreber relateret til VPN, der kan hjælpe dig med at forstå, hvordan en VPN fungerer, og hvilke fordele den giver:
Proxying
VPN-serveren fungerer som en proxy eller stand-in for din webaktivitet: I stedet for at de websteder, du besøger, ser din rigtige IP-adresse og placering, vil de kun se IP-adressen og placeringen af VPN-serveren.
Det gør dig mere anonym på internettet.
Godkendelse
Etablering af en sikker forbindelse er et kompliceret problem, som løses ved hjælp af smart matematisk. Denne proces kaldes godkendelse.
Når de er godkendte, ved VPN-klienten og VPN-serveren, at de taler med hinanden og ingen andre.
Tunneling
VPN'er beskytter også forbindelsen mellem klient og server med tunneling og kryptering.
Tunneling er en proces, hvor hver datapakke er indkapslet i en anden datapakke. Det gør det sværere for tredjeparter at læse den sendte data.
Kryptering
Data i tunnelen er også krypteret på en sådan måde, at det kun er den tiltænkte modtager, der kan dekryptere dem. På den måde er indholdet af din internettrafik helt privat. Ikke engang din internetudbyder kan ikke se det.
VPN-protokoller
VPN-protokoller er de metoder, din enhed bruger til at oprette forbindelse til VPN-serveren. Nogle protokoller er bedre til hastighed, nogle er bedre til sikkerhed, og andre fungerer ganske enkelt bedre under visse netværksforhold.
De fleste VPN'er bruger et standardsæt med protokoller, men ExpressVPN byggede Lightway for at overgå dem alle i hastighed, pålidelighed og sikkerhed. Prøv det selv. Få mere at vide om Lightway.
ExpressVPN vælger automatisk den bedste protokol til dit netværk, men du kan også vælge en manuelt.
Populære VPN -protokoller, der bruges i dag, omfatter:
OpenVPN
IKEv2
L2TP / IPsec
PPTP
WireGuard*
SSTP*
* Understøttes ikke af ExpressVPN.
VPN-typer
Kommerciel VPN
En kommerciel VPN, også kaldet en personlig VPN eller en forbruger-VPN, er en privat tjeneste, der tilbydes direkte til enkeltpersoner, normalt mod betaling.
ExpressVPN er en kommerciel VPN-tjeneste, da den direkte henvender sig til sine kunders databeskyttelsesbehov.
VPN til virksomheder
En VPN til virksomheder giver en organisations eksterne medarbejdere mulighed for at oprette en sikker forbindelse til internettet, som om de var fysisk til stede på kontoret.
I modsætning til kommercielle VPN'er er det dog meningen, at virksomhedens VPN'er skal beskytte virksomhedens data og ikke nødvendigvis medarbejderens.
VPN med selvopsætning
Nogle IT-eksperter og gør-det-selv-entusiaster vælger at oprette deres egen VPN med eget udstyr.
VPN'er med selvopsætning giver dog ikke beskyttelse af delte IP-adresser, serverplaceringer i flere forskellige lande eller de mange andre funktioner, som kommercielle VPN-brugere har.
Alternativer til VPN'er
En VPN er ikke det eneste værktøj, der kan give dig bedre databeskyttelse, sikkerhed og/eller frihed online.
Tor
Tor (forkortelse for The Onion Router) er et gratis netværk af servere eller "nodes", der tilfældigt dirigerer internettrafik mellem hinanden for at skjule datakildens oprindelse.
Tor kan øge din anonymitet markant, og hvis du bruger Tor sammen med en VPN, opnår du den bedst mulige databeskyttelse.
Den største ulempe ved Tor er dog hastigheden. Da din trafik videresendes gennem flere nodes, vil du højst sandsynligt føle, at det er upraktisk, når du streamer, downloade eller dele filer med Tor.
Proxy-tjenester
En proxyserver er enhver formidler mellem din enhed og internettet. I modsætning til en VPN er de fleste "proxy-tjenester", du finder, dog ret langsomme, og de har ingen fordele, når det kommer til databeskyttelse eller sikkerhed.
De såkaldte "gratis proxy-tjenester" er især farlige, da mange finder andre måder at tjene penge på dine data, som f.eks. ved at sælge dem til tredjeparter.
Hverken Tor eller en proxy-tjeneste kan hamle op med fordelene ved en VPN. En pålidelig VPN er stadig den bedste databeskyttelsessløsning for de fleste mennesker.
Ofte stillede spørgsmål
Den allervigtigste kvalitet du skal overveje, når du vælger en VPN-tjeneste, er tillid. En troværdig VPN-udbyder:
-
er gennemsigtig i sin databeskyttelsespolitik
-
designer sine systemer, så de ikke gemmer personlige data
-
viser en konsekvent forpligtelse til internetsikkerhed og digital frihed
Vælg derefter din VPN baseret på de funktioner, du har brug for, som bl.a. VPN-serverplaceringer, kompatibilitet med alle de enheder, du ejer, og ubegrænset båndbredde.
Det er svært for en gratis VPN at matche de funktioner og tjenester, som en betalt udbyder af god kvalitet tilbyder. Gratis VPN'er leverer mere sandsynligt en middelmådig oplevelse med forbindelser, der er ødelagte af en overflod af brugere, dårlig kundeservice, begrænset eller ringe sikkerhed og få VPN-serverplaceringer, som du kan vælge imellem.
ExpressVPN er en betalt udbyder, som tilbyder forbindelser, der er optimeret til hastighed, sikkerhed og stabilitet, samt et bredt udvalg af serverplaceringer i 105 lande over hele verden. Derudover er vores dedikerede supportteam klar til at hjælpe dig døgnet rundt.
VPN'er er lovlige, og de bruges konsekvent af enkeltpersoner og virksomheder over hele verden til at beskytte deres personlige oplysninger, og onlineaktivitet. Det gælder bl.a. i lande med meget restriktive regeringer. Selv i lande, hvor man er imod VPN'er, tillader mange regeringer at embedsmænd, akademikere eller virksomhedsledere bruger VPN’er for at være konkurrencedygtige med resten af verden. Det er ikke praktisk for lande at forbyde alle VPN'er.
Når det er sagt, er ulovlig onlineaktivitet stadig ulovlig, uanset om du bruger en VPN eller ej.
ExpressVPN har apps til iOS og Android og er derfor let at bruge på mobile enheder. Efterhånden som mere og mere af vores digitale aktivitet, som bl.a. netbank, deling af billeder og beskeder, foregår på telefoner og tablets, er det endnu vigtigere at beskytte dine data med en VPN på disse enheder, især når du bruger et offentligt wi-fi.
VPN'er kan potentielt gøre din internethastighed langsommere, men ExpressVPN's brancheførende hastigheder betyder, at du som bruger sjældent mærker en forskel. Faktisk kan brug af en VPN forbedre din forbindelse, hvis din internetudbyder har begrænset din trafik.
Hvis du bemærker, at din forbindelse er langsommere, kan du prøve at vælge en serverplacering, der er tættere på din geografiske placering.
Som alle andre apps bruger en VPN en vis mængde strøm på din enhed. Det er en af grundene til, at ExpressVPN udviklede Lightway, vores eksklusive, specialbyggede nye VPN-protokol, der er designet til at bruge betydeligt mindre batteri end andre protokoller. Den er også hurtigere og lettere at kontrollere og vedligeholde.
Hos ExpressVPN går vi ind for, at alle har ret til privatliv . Når du opretter forbindelse til vores netværk, forhindrer en stærk kryptering din aktivitet i at blive observeret af din internetudbyder, wi-fi-operatører eller andre tredjeparter. ExpressVPN indsamler ingen aktivitets- eller forbindelseslogfiler, og vores banebrydende TrustedServer-teknologi sikrer, at der aldrig gemmes data på servere. Kort sagt kan ingen specifik netværksaktivitet eller adfærd spores til en ExpressVPN-bruger.
Ikke nok med at det er sikkert at bruge en VPN, men det kan også tilføje et ekstra lag af beskyttelse til din netbank, især hvis du bruger offentlige wi-fi-netværk. Og da nogle pengeinstitutter suspenderer adgangen til brugere, når det ser ud til, at nogen forsøger at logge ind på deres konto fra et uventet sted, kan du redde dig selv fra at blive låst ude ved at oprette forbindelse til en serverplacering i dit hjemland, før du logger ind på din bank- eller PayPal-konto
Vi anbefaler, at du holder ExpressVPN slået til, hver gang din enhed har forbindelse til internettet, selvom du måske ikke aktivt bruger den. Ved at lade appen køre i baggrunden ved du, at dine personlige data altid er beskyttede.
Hvordan får og bruger jeg en VPN?
Trin 1
Tilmeld dig ExpressVPN
Gå til ordresiden, og vælg den mulighed, der passer til dig. Du får 30 dages fuld returret på alle vores abonnementer.
Trin 2
Download en VPN-app
Du bliver lynhurtigt inviteret til at downloade appen til den enhed, du bruger. Det er lige så nemt at få apps til alle dine andre enheder.
Trin 3
Forbind til en VPN-serverplacering
Tryk på tænd-knappen for at blive forbundet til den bedste placering for din forbindelse. Du kan også vælge en placering fra vores globale netværk.